Administrer databasen med MySQL-Front

Når man skal opsætte og vedligeholde den populære svenske relationsdatabase MySQL, så foregår det ved hjælp af kommandoer i et terminalvindue, men for Windows-brugerne er der nem, grafisk administration at hente med programmet MySQL-Front, som kan håndtere og jonglere med de fleste funktioner i open source-databasen.

Nem, grafisk administration

Nem, grafisk administration til MySQL - ja, så siger de fleste PhpMyAdmin, det velkendte web-script, som kan benyttes til administration af databasen.

Men nu er det ikke altid, man har en webserver ved hånden, som kan afvikle PhpMyAdmin, så her får man brug for andre muligheder.

Hvis man er vant til at bruge et terminal-vindue og huske kommandoer i hovedet, så er det nemt nok at holde styr på databasen, men Windows-brugere vil nok have det lidt nemmere med grafiske værktøjer, i særdeleshed hvis man ikke administrerer databaser til daglig.

MySQL-Front er freeware, og udvikleren bag programmet har kastet håndklædet i ringen, men andre har taget handsken op og begyndt udviklingen af programmet MyFrontEnd, som udvikles under open source-licensen GPL. De to programmer ligner hinanden til forveksling, da den førnævnte programmør generøst har doneret MySQL-Fronts brugerflade til holdet bag MyFrontEnd. MyFrontEnd har slet ikke samme funktionalitet som forgængeren, men der udvikles tilsyneladende på programmet.


MySQL-Front har masser af funktioner, og er for det meste lige ud af landevejen.

Vi har tidligere skrevet om den grafiske japanske MySQL-klient KaneyanMySQLAdmin, men programmet var lidt bøvlet. Brugerfladen havde en del unoder, både med den engelske oversættelse, og med enkelte dialoger som fyldte næsten hele skærmen.

Men hvis man kigger på den oversigt over grafiske klienter, som findes på MySQLs hjemmeside, så kan man tydeligt se, at der sker noget på denne front. Der er faktisk masser af grafiske klienter, men vi kunne ikke finde nogen der var lige så gode som MySQL-Front.

Funktioner

Funktioner
MySQL-Front byder på et ganske robust sæt af funktioner. Man kan selvfølgelig skabe og slette databaser og tabeller, redigere kolonner og cellers værdier. Det er en lille smule irriterende, at man kun kan redigere i rækker og celler ved hjælp af knapperne i værktøjslinien, for det er ikke lige til at gennemskue ved første øjekast.

Udover disse grundlæggende funktioner kan man redigere BLOBs, store binære objekter, med understøttelse af billed-formaterne JPEG og GIF - ganske praktisk, hvis man vil skabe billeddatabaser.

Man kan få en oversigt over server-variablerne, holde øje med andre bruger-processer, og slå dem ihjel, hvis man er i det humør. Programmet kan eksekvere endog særdeles store SQL-scripts.

MySQL-Front har også en række særdeles udmærkede data-funktioner, som det hører sig for sådan et program. Man kan replikere databaser mellem to servere, importere og eksportere tekstfiler, og en smart lille funktion konverterer data til kommasepareret tekst eller HTML-tabeller, som placeres i udklipsholderen og så kan man indsætte det hvor man vil, for eksempel i et regneark.

Celler og rækker redigeres ved hjælp af knapperne i værktøjspanelet, og det er ikke lige til at gætte.
Hvis det ikke er nok, så kan man også foretage brugeradministration - altså oprette brugere og definere rettigheder, hvilket andre grafiske klienter typisk ikke er stærke til. Man kan indsætte BLOBs fra filer ved hjælp af en batch-funktion, og diagnosticere tabellernes tilstand.

Som sagt er udviklingen af MySQL-front slut, men forhåbentlig får MyFrontEnd samme funktionalitet og stabilitet som MySQL-Front, ellers er det pokkers ærgerligt. MySQL-Front kan http://www.pcworld.dk/download.asp?Mode=2&ProgramID=705" TARGET="_blank">downloades fra PC World Onlines download-sektion, og programmet har en størrelse på 2,5 megabyte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere